 |
VIS novelle |
 |
|
 |
| Første gang på hotellet, 1. del |
| af Anonym | 09-05-2010 |
Klokken er 11.
Du sidder og venter. På den mand, som du har chattet med gennem et par uger. I har aftalt at mødes, og han sendte dig en besked om tidspunkt, navnet på hotellet og det værelsesnummer, som du skulle gå op til.
Han har også givet dig besked på, hvad du skulle tage på som din inderste beklædning. Noget af det måtte du ud og købe, for det har du ikke prøvet at eje før. Men nu hvor du sidder på sengekanten og venter, kan du mærke, at han har vidst, hvad du inderst inde ønskede at prøve.
Da du trådte ind i hotellets reception rystede du indvendigt. Dels af angst for at blive opdaget, men også fordi du nu gik ind i en ny verden af oplevelser. Alt er nyt for dig. Du beder om nøglen til værelset, og receptionisten giver dig den sammen med en lille pakke, som har ligget og ventet på dig. Du takker pigen i receptionen og går mod elevatoren. Har hun mon gættet, hvorfor du er her? Hvis hun bare vidste, hvor lidt du har på inde under din lange frakke.
I elevatoren er du alene, så du tør godt åbne pakken. Der ligger et brev, hvor der står:
"Gå op på værelset, tag din frakke af, sæt dig på sengekanten, og tag så denne her på. "
I pakken ligger der en lædermaske.
Du når frem til værelset og åbner forsigtigt døren. Du kigger ind, men kan ikke se nogen derinde. Du træder ind og ser dig omkring. Det er et pænt værelse. Lidt upersonligt som hotelværelser har det med at være. Du går ud på badeværelset og ser dig selv i spejlet for første gang, siden du gik hjemmefra for en halv time siden. Du ser på personen i spejlet og spørger for tyvende gang: "Vil jeg det her? Tør jeg?" Men denne gang ser du ned på den maske, som du står med i hånden. Og pludselig bliver det hele meget mere konkret.
"Ja det vil jeg!"
Du skynder dig ud af badeværelset igen, inden du når at fortryde. Du tager din frakke af, og står nu pludselig uden særlig meget tøj på. Under frakken har du nemlig kun det på, som han bad dig om: En mørkerød BH med halve skåle, så brystvorterne stritter frem. Et par mørkerøde trusser, som er bundløse. Og en matchende hofteholder, der holder på de sorte nylonstrømper.
Du ser på uret, at klokken snart er 11, hvor du ved, at du skal sidde parat. Så du sætter dig på sengekanten og efter en sidste tøven tager du masken på.
Din verden er nu sort. Masken dækker helt ned over næsen, der er lige huller til at du stadig kan trække vejret gennem næsen. Selvom der er lyst i værelset, sidder du nu i en verden, hvor alle synsindtryk er forsvundet, det eneste, der er tilbage, er små lysglimt fordi dine øjne endnu ikke har vænnet sig til mørket.
Samtidig med synet forsvinder også din fornemmelse for tiden. Så derfor sidder du nu og venter. Venter på at døren går op. Venter på den mand, hvis ansigt du ikke har set, og som du heller ikke kommer til at se i dag.
Det giver et sæt i dig, da du hører en nøgle i døren, og du når at tænke "hvad nu hvis det er hotelpersonalet?" Døren åbner, nogen træder indenfor og lukker døren efter sig.
"Så du kom. Jeg er glad for at du turde. "
Så var det heldigvis ikke personalet. Men det får dig ikke til at slappe af, for spændingen over, hvad der nu skal til at ske, tager over. Du siger et forsigtigt "hej", men føler dig akavet over at tale med ham, når du sidder med en maske for hovedet. Men det bliver der heller ikke noget af.
"Okay, reglerne er enkle," siger han pludselig med en noget mere myndig stemme. "Mens jeg er her, er jeg den eneste, der taler. Du tier stille og siger kun noget, når jeg spørger dig. Og så svarer du kun med "Ja Herre" eller "Nej Herre". Hvis du bryder denne regel, eller hvis du ikke adlyder mig, når jeg giver dig en befaling, så bliver du straffet. Er det forstået?"
"Jaja," siger du.
"Hvad var det du sagde?"
"Øhh... Ja Herre?"
"Det var godt. " Du kan mærke et lille smil i hans stemme. "Du skal nok lære det. Jeg har tænkt mig at udfordre dine grænser. Jeg er god til at fornemme, hvor langt du kan gå. Men skulle du føle, at jeg går for langt, så siger du højt det stop-ord, som vi har aftalt. Skulle du ikke kunne sige noget, så vrik med begge fødder. Hvis du gør en af disse ting, så stopper legen. Jeg binder dig op, og går igen. Så du skal kun gøre det, hvis du virkelig mener det. Er det forstået. "
"Ja Herre. "
"Godt. Rejs dig op, så jeg kan se på dig. "
Du tøver lidt. Du er ikke vant til, at nogen på den måde fortæller dig, hvad du skal gøre. Men du kan mærke en begyndende varme i mellemgulvet, og du fornemmer, at det ophidser dig. Så du rejser dig op, som han beder dig om.
"Nydeligt. Du er klædt lige som jeg bad om. Du er åbenbart god til at adlyde. Det skal vi nok få afprøvet mere. Vend dig om. "
Du vender ryggen til ham som befalet. Det er svært at holde balancen på de højhælede sko, når du ikke kan se noget, og du føler dig sårbar nu hvor han står bag dig. Det gibber i din krop, da han pludselig berører dig. Han kører forsigtigt tre fingre ned af din ryg, du får gåsehud, og du mærker at dine brystvorter reagerer ved at blive stive.
Så tager han fat i din højre hånd og klikker en manchet om dit håndled. Han fører din hånd om på ryggen og tager nu fat i din venstre hånd, som han gør det samme med. Dine hænder er nu bundet på ryggen, og pludselig går det op for dig, hvor sårbar du lige er blevet. Men dit underliv fortæller dig, at det lige præcist er det, som du gerne vil være. Han lader dig stå sådan et stykke tid. Frarøvet dit syn, kan du mærke, at din hørelse er skærpet, og du kan høre, at han går langsomt rundt om dig.
Hvad mon der skal ske? Hvad har han tænkt sig at gøre? I har chattet en del, og du har også vovet at fortælle om dine dybe fantasier og ønsker, men nu hvor du står i det, har du måske været lidt for åbenmundet...
Du begynder at blive træt i benene i denne stilling, så du spørger "må jeg ikke godt sætte mig ned?" Lidt efter hører du et smæld, og du mærker en svidende smerte fra din ene balle. Et "av" ryger ud af din mund, og du tripper et skridt fremad.
"Sagde jeg ikke lige før, at du kun taler, når jeg beder dig om det?"
"J... Jo Herre. "
"Og at hvis du brød denne regel, så vil du blive straffet?"
"Jo Herre, undskyld. "
Sæt dig ned på knæ.
Rystende sætter du dig ned på knæ. Smerten i ballen forsvinder langsomt - det var mere chokket over det pludselige slag, som satte sig dybest. Du bøjer hovedet og håber, at du ser tilpas underdanig ud. Så mærker du noget, som presser mod din mund. Du åbner pr. refleks munden, og du mærker en gummikugle, som bliver trykket ind. Han binder gag'en fast bag din nakke og du kan nu ikke længere lukke munden. Det føles ubehageligt, men samtidig ophidser denne totale hjælpeløshed dig utroligt. Du bliver våd mellem benene og føler, at du snart skal mærke noget oppe i dig, hvis ikke du skal gå til. Han skubber dig forover så dit hovede rører det bløde tæppe. Din numse stritter nu lige i vejret, og du ved, hvad der kommer nu.
"Så, nu er du klar til din straf. "
Andet siger han ikke. Han hiver dine trusser ned, og så svirper slagene ned over din numse. Først den ene balle, så den anden og sådan skifter han mellem dem, til de har fået 10 slag hver. Først gør det forfærdelig ondt, men ved de sidste slag kan du mærke, at du skifter til en tilstand af fuldendt liderlighed. Hvert slag mærkes som et kærtegn på dine meste erogene steder. Han kunne lige så godt kysse dine stive brystvorter eller slikke på din nu opsvulmede klitoris.
Da han er færdig, aer han dig på numsen, og hans kærtegn føles som barberblade på din ømme hud. Han hiver dine trusser op igen, og så får du besked på at rejse dig. Du gør hurtigt som han siger, da du ikke ønsker samme behandling lige med det samme.
"Normalt når jeg straffer, så forventer jeg, at du bagefter siger "Tak Herre. " Men nu hvor du ikke længere kan sige noget, så skal du neje i stedet. "
Ydmygt nejer du, og du hører en tilfreds rømmen fra ham. Så tager han dig i armen og fører dig igennem rummet. Du mærker, at dine ben støder mod lænestolen, der står i hjørnet. Du får besked på at sætte dig, hvilket du gør. Stolens læderbetræk føles koldt mod din blottede hud. Han løsner manchetterne fra hinanden og fører dine arme om bag ryglænet, hvor han spænder dem sammen igen. Så trykker han på stolens pedal og trækker ryglænet bagud, så du næsten kommer ned at ligge. Han klipser manchetter på dine ankler, og fører dine ben over hvert af armlænene. Han binder anklerne fast under stolen og dine ben er nu spredt ud til begge sider.
Nu er du ikke bare hjælpeløs, nu er du også fuldstændig udstillet for ham. Du er åben i begge huller og han kan udnytte dig, som han vil. Du mærker, at safterne langsomt løber ned af dine skamlæber og ned på stolens læderbetræk.
Fortsættes... |
|
|
 |
 |
|
